Infinite verbformer i det finske sprog.
Til de infinite verbformer hører infinitiver og participer. Infinitiverne fungerer i sætningen som substantiver og participerne som adjektiver. Jævnfør danske udtryk som spisning og spisende. De infinite former bøjes i kasus, men ikke i tid eller person (ikke at forveksle med possesivsuffiks!). For at bedre få overblik, er der undervejs noteret danske former samt eksempler af oversættelser.
Infinitiverne består af 4 forskellige former og bliver benævnt hhv. 1. 2. 3. og 4. infinitiv.
1. infinitiv
Denne form, er verbets grundform, og er den der står opført i ordbøger. Den dannes af infinitivstamme samt endelserne -a/-ä, -da/-dä, -ta/-tä, -la/-lä, -ra/-rä, -na/-nä. F. eks. lähte/ä,
syö/dä, kara/ta, tul/la, pur/ra, men/nä. 1. infinitiv fungerer i sætningen som et verb. Hän haluaa karata vankilasta. ’Han ønsker at flygte fra fængslet’. Anna minut olla rauhassa. ’Lad mig være i fred’. Af 1. infinitiv kan der dannes en længere form ved at tilføje translativets kasusendelse -kse- samt possesivsuffiks. Tarja on nuoren näköinen olla/kse/en niin vanha. ’Tarja ser ung ud for at være så gammel’.
2. infinitiv
Formen dannes ved at skifte -a/-ä i 1. infinitiv mod -e-. Hvis der er kort -e i stammen veksler den til -i. 2. infinitiv forekommer i kasusformerne inessiv og instruktiv. Inessivkonstruktionen uttrykker tid, og instruktivet måde. 2. infinitiv bruges flittigt for at ”trække” en hovedsætning og bisætning sammen, hvor to handlinger sker samtidigt. Typisk når man på dansk bruger når og da. Noter, at der tilkommer possesivsuffiks. Kirot/e/ssa/ni kaikki punastuivat. Når jeg bandede rødmede alle. Oll/e/ssa/si sairas otit paljon lääkkeitä. ’Da du var syg tog du mange mediciner’. Instruktivkonstruktionen er ret sjældent, og på dansk kan det ofte, men ikke altid, svare til et substantiveret verb. Lapsi tuli itki/e/n kotiin. ’Barnet kom grædende hjem’. Minä lähden kaupungille kävel/le/n. ’Jeg tager ind til byen til fods’. (egentlig ’ved at gå’)
3. infinitiv
Formen dannes ved, at man tilføjer -ma/-mä til verbets bøjningsstam efterfulgt af enten inessiv, elativ, illativ, adessiv eller abessiv. Verbformen volder ofte vanskeligheder ved oversættelser, i det kasusendelserne blandt andet indikerer retning eller sted for en given handling. Mikko menee syö/mä/än. ’Mikko går for at spise’. Mikko on syö/mä/ssä. ’Mikko er og spiser’. Tulin kaupasta osta/ma/sta maitoa. ’Jeg kom fra butikken efter at have købt mælk’. 3. infinitiv adessiv svarer som regel til det danske ved at. Pietarsaaressa pärjää hyvin puhu/ma/lla ruotsia. ’I Pietarsaari klarer man sig godt ved at tale svensk’. Abessiv svarer til uden at eller prefikset u-. Roskat jäi hake/ma/tta. ’Affaldet forblev uafhentet’. Syö/mä/ttä en jaksa mitään. ’Uden at spise orker jeg ingenting’.
4. infinitiv
Formen dannes ved at man tilføjer -minen til verbets bøjningsstam, og svarer ofte til substantiverede danske verber der ender f. eks. på -ning eller -en. Tupakan poltta/minen on kielletty.. ’Tobaksrygning er forbudt’. Ämmän pälpättä/minen jatkoi koko illan. ’Konens plapren fortsatte hele aftenen’. Man skal notere, at formen bøjes som andre nomen på -nen, når man tilføjer kasus. Marjo pitää ratsasta/mise/sta. ’Marjo holder af ridning’.
Participer.
Participer forekommer i tre former: præsens particip (også kaldt 1. particip), perfekt particip (også kaldt 2. particip), samt agentparticip, og kan både forekomme i passiv og aktiv form. Fælles for participerne er, at de er adjektiviserede verber som f. eks. grinende, syngende, dansende. Participerne bøjes i kasus og numerus.
Præsens particip aktiv
Dannes ved, at man tilføjer -va/-vä til verbets bøjningsstam i stærkt stadie. Formen erstatter sætningar, hvor man bruger joka. Koira joka haukkuu on haukku/va koira. ’En hund der gøer, er en gøende hund’. Hvis der er tale om pluralis tilføjes -vi samt passende kasusendelse. Kiinnosta/va kirjailija kirjoitti kiinosta/vi/a kirjoja. ’En interessant forfatter skrev interessante bøger’. Formen kan i øvrigt bruges i sætninger, hvor että kan erstattes. Noter, at formen får genitiv + possesivsuffiks. Pää kirkastuu kun huomaa että on hullu. Pää kirkastuu kun huomaa ole/va/nsa hullu.
Præsens particip passiv
Ordtypen bruges i relative sætninger, hvor man på dansk bruger som eller i sætninger hvor man er nødt til et eller andet. Formen dannes af endelserne -ttava/-ttävä der føjes til verbets stamme i svagt stadie. Heittä/ä, heite/ttävä. (bemærk, at -a bliver til -e i bøjningsstammen ved verbtype 1!) Ved verbtype 2 og 3 er endelsen -tava/-täva. Sinun on men/tävä kotiin. ’Du er nødt til at gå hjem’.
På samme måde som i den aktive form, skal man være opmærksom på pluralisbetegnelsen -i-. Isä kävi metsässä poimimassa syö/tävi/ä sieniä. ’Far gik til skoven for at plukke svampe som man kan spise’.
Perfekt particip aktiv
Den aktive form dannes ved at tilføje -nut/-nyt til verbets infinitivstamme. I verbtype 4 og 5 er endelserne -nnut/-nnyt. Formen svarer til f. eks. danske ord som tabt, faldet. Minä en ole nähnyt kara/nnut/ta miestä. ’Jeg har ikke set manden, der er flygtet’. Maahan pudo/nnut hedelmä maistui hyvältä. ’Den nedfaldne frugt smagte godt’. Hvis det drejer sig om 1.-3 person pluralis, eller der tilkommer kasus, er endelsen -nee- (undtagelse er partitiv singularis) Karan/nee/lle miehelle annettiin varoitus.
Perfekt particip passiv
Formens endelser er -ttu/-tty. I verbtype 2 og 3 -tu/-ty. Endelsen tilføjes på samme måde som i præsens particip passiv. Formen beskriver f. eks. en egenskab hos subjektet årsaget af en afsluttet handling. Pes/ty ikkuna. ’Et vasket vindue’. Heitin makse/tun laskun roskakoriin. ’Jeg smed den betalte regning i skraldespanden’.
Agentkonstruktionen
Den bruges for at trække sætninger med joka og mikä sammen. Endelsen er den samme som 3. infinitiv. Tämä on virhe, jonka minä olen tehnyt - Tämä virhe on minun teke/mä. ’Det her er en fejl, der er gjort af mig’. Formen bøjes endvidere i kasus og numerus. : Isän poimi/mi//ssa sienissä oli etanoita. ’Der var snegle blandt svampene som far havde plukket’.
